Personalegruppen i Red Barnets Vuggestue består af 14 dynamiske mennesker, som alle finder dét at arbejde med vuggestuebørn som en stor udfordring.
Som personale i Red Barnets Vuggestue er den enkelte medarbejder sit eget vigtigste arbejdsredskab. Vi lægger vægt på et godt personalesamarbejde, hvor respekt og tolerance for hinandens forskelligheder og kompetencer er kendetegnende.
Personalegruppen arbejder ud fra en fælles pædagogisk målsætning.
For at udvikle pædagogikken, samarbejdet i personalegruppen og løse eventuelle praktiske og faglige problemstillinger, tager vi på personaleweekends, afholder personale- og stuemøder og deltager i kurser og temadage.
Hver mandag holder vi et kort møde, hvor en repræsentant fra hver stue deltager. Her ser vi bl.a. på, hvordan ugen personalemæssigt hænger sammen og diskuterer aktuelle problemstillinger.
Ude til venstre kan du klikke dig ind og se den respektive stues personale, samt læse lidt om hver enkelt. Derudover kan du se eventuelle stillingsopslag.